Section

JAN 28, 2021

ANNE P

RAAW MUSE
Anne P, 48 år, Skønhedsredaktør og tidligere international model

MIT FØRSTE SKØNHEDSMINDE 

Jeg blev ret tidligt klar over, at det var sundt at drikke rigeligt med vand, få min søvn og beskytte huden med solcreme. Jeg kan huske, at jeg brugte en fugtmaske i en alder af måske 8 år – jeg var helt overbevist om, at min (babyglatte) hud blev meget blødere. I dag er jeg ikke sikker på, at det gjorde nogen som helt forskel. Men jeg elskede det alligevel.

MINE SKØNHEDSRITUALER OG -RUTINER

Jeg er overbevist om, at man får den hud, man fortjener efter 30-års alderen. Før den tid, er det vist mest gode gener og held der spiller en vigtig rolle. Der er tydeligvis undtagelser, men hvis jeg ikke spiser sundt, træner, drikker rigeligt med vand - og får min 8 timers søvn, er jeg sikker på, at min hud og generelle velbefindende ville være markant anderledes. Så jeg renser min hud hver aften. Solfilter, forurening, makeup osv. skal væk! Jeg er en stor fan af pHformula's E.X.F.O Cleanse og jeg bruger den hver eneste dag. Nogle aftener har jeg bare ikke lyst til vand i ansigtet - især i de kolde vintertider - der vælger jeg i stedet rens med olie. Jeg elsker ingrediensen kæmpenatlysolie og derfor er jeg vild med RAAWs Black Moon Drops.

Jeg foretrækker en natcreme med A-vitamin, og i øjeblikket bruger jeg 'Seriøst Bedre Hud - Ansigtscremen'. Den creme er ekstrem effektiv og samtidig et varmt kram til huden. I min hudplejerutine har jeg altid fokus på at bruge produkter, som styrker min hudbarriere. Så udover det er vigtigt at få søvn, vil jeg altid selv bruge solcreme og anbefale andre at gøre det samme.

MINE YNDLINGS RAAW PRODUKTER 

Jeg har det, der ligner en afhængighed af Ocean Botanical Hand & Body Wash. Hvis Trice nogensinde stopper med at producere det produkt, skal jeg muligvis have psykologhjælp… Derudover er jeg vild med Hyaluronic Ocean Serum - jeg får aldrig nok af ingrediensen hyaluronsyre.

ANNES RAAW FAVORITTER

MIT SYN PÅ SKØNHED

Jeg husker, at en verdensberømt frisør engang fortalte mig, at han virkelig ønskede, at folk ville acceptere det hår, naturen havde givet dem .... Jeg siger ikke, at folk ikke må gøre, hvad de vil eller få lavet, hvad de vil. Men jeg ville ønske, at især piger – havde flere rollemodeller med mindre makeup på, var mindre selvbevidste og stadig var virkelig seje …. Ikke at vi alle skal være helt naturlige og dufte af urter og røgelse, men de ekstreme ansigter, falske negle, tatoverede øjenbryn skriger af usikkerhed, hvilket jeg synes er virkelig trist. Vi har brug for mere selvkærlighed, tror jeg.

MIN SKØNHEDSHEMMELIGHED

Det er egentlig slet ikke nogen hemmelighed. Jeg ryger ikke og har aldrig gjort det, og jeg elsker solen men opholder mig ikke i den i timevis. Jeg forsøger at være taknemmelig og se det gode i alle mennesker og situationer. Og så tror jeg ærligt talt også, man bliver smukkere både indeni og udenpå, hvis man formår at finde ro og fred i at blive ældre.