Section

OM OS

"RAAW By Trice er ren skønhed. En familie af naturlig og cruelty free hudpleje- og duft til ansigt, krop og sanser - født ud af min egen interesse for naturens ingredienser og dens evne til at hele, pleje og beskytte huden. Min filosofi hylder den enkle og effektive hudpleje rutine, hvor du opnår resultater ved at kombinere produkter med specielle fordele målrettet nøjagtigt din huds behov. Naturligvis producerer vi bæredygtigt og kompromisløst med de bedste koldpressede olier og planter."

"Jeg håber du vil nyde vores produkter"

XX
Trice Angie Christiansen
Grundlægger & CEO

Det hele begyndte med...

...at jeg flyttede til New York. Jeg levede et sundt liv, syntes jeg. Spiste økologisk og passede godt på mig selv – hvis man altså lige så bort fra de skønhedsprodukter, jeg troede jeg forkælede mig selv med hver dag. Af en eller anden grund skænkede jeg ikke en tanke, hvad de indeholdt. At der kunne være kemikalier i, og at nogle af dem går direkte i kroppen på os.

En morgen vågnede jeg med det mest forfærdelige udslet i ansigtet – efter at have brugt en dyr creme fra et mærke, jeg ellers havde tillid til. Huden omkring mine øjne var lilla, rynket og i flager. Fra det øjeblik besluttede jeg, at jeg ville holde mig fra produkter med kemi. Min opfattelse af skønhed – og mange andre kvinders, skulle det vise sig – var mere holistisk end noget, jeg kunne finde i butikkerne. Jeg ønskede en bæredygtig skønhedsrutine, der var god for min hud, min krop og mine omgivelser. Jeg gik efter rene og effektive produkter i smukke emballager, som også var til at betale. De var ikke til at opstøve – så jeg begyndte at lave dem selv.

Jeg begyndte at studere urtemedicin og planter og urters helbredende egenskaber, sådan som de er blevet praktiseret i århundreder i kinesiske og asiatiske kulturer. Mit allerførste produkt var Miracle Oil, som fik sit navn på grund af den rent ud mirakuløse effekt på min egen eksem... – og så rullede bolden. Men smuk hud kommer ikke udelukkende fra et produkt, det er en livsstil. RAAW blev skabt ud fra en idé om at tilnærme sig skønhed på en holistisk måde, fordi det at pleje sig selv handler om så meget mere end bare at smøre creme i ansigtet.

Block